Jeg har været borgmester i Esbjerg Kommune siden 1. januar 2018, og er klar til at fortsætte som hele kommunens borgmester, hvis vælgerne giver opbakning dertil. Har været medlem af Esbjerg Byråd siden 2010, og har en bred erfaring fra det private erhvervsliv.
Følg mit politiske arbejde
Velkommen til min hjemmeside, hvor du kan blive lidt klogere på hvem jeg er, og hvad jeg står for. Du kan også se nogle af mine seneste opslag på Facebook og Twitter, hvor jeg jævnligt skriver om mine politiske aktiviteter.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er spørgsmål eller kommentarer til hjemmesiden, de politiske aktiviteter eller noget helt tredje.
Ungdomsidrætsfesten blev i dag afholdt i Musikhuset Esbjerg, hvor jeg blev tilkaldt i sidste øjeblik for at overrække Talentidrætsprisen og tale til mestrene.
Mere end 100 unge mestre. Danske mestre, europamestre og sågar en verdensrekord blandt de unge fra Esbjerg Kommune. Imponerende🙏
Anders Krogsgaard og Victor Sand fra Esbjerg ENERGY gjorde det fremragende som værter - og gav både inspiration og erfaring videre til de unge deltagere. Et rigtig fint arrangement, hvor de unge talenter fra MGK esbjerg også gav et par musikalske numre fra scenen.
Stort tillykke til de mange dygtige unge sportsfolk med deres medaljer 👏👏
NYTÅRSPAROLE I Sydvestjysk Brandvæsen, hvor jeg deltog sammen med mine kolleger fra Sarah Andersen fra Varde Kommune og Frank Jensen fra Fanø Kommune.
Gode taler, hvor beredskabets indsats blev værdsat af alle. Opgaverne er blevet fler, verden er mere usikker, klimaet voldsommere osv - så derfor har vi i høj grad brug for et stærkt beredskab. Nytårsaften var det fx den store brand i en boligblok på Platanvej, i dag er det sneen og blæsten der volder udfordringer og mange gange i løbet af 2025 har det været voldsomme regnmængder, som har krævet beredskabets indsats. Både de fastansatte og de frivillige.
Derfor var det helt på sin plads, at jeg som formand for beredskabskommisionen takkede for indsatsen - og for det gode samarbejde mellem kommunerne, politiet og alle øvrige aktører i beredskabet.
NYTÅRSKUR
Er af årets højdepunkter er den traditionelle nytårskur som De Hjemloeses Venner afholder i Musikhuset Esbjerg.
Flæskesteg med brune kartofler osv. som er sponsoreret og tilberedt. Fadøl, vin og sodavand i lange baner - og en stor flok frivillige som sørger for at servere og varte op. Jakob Haugaard i hopla fra scenen, musik, dans og hygge.
Nogle af de udsatte i vores kommune får sig en festlig aften i et af byens flotteste lokaler - nemlig foyeren i Musikhuset, takket være velvillige sponsorer og en masse frivillige kræfter.
Jeg fik masser af håndtryk, kram og også en lille bog, som Kasper Svamp havde taget med til mig. Den glæder jeg mig til at læse.
En god tradition og et fantastisk arrangement, hvor man kun kan klappe i hænderne og smile over de mange, der gør det muligt. Tak for jeres indsats🙏
Første rigtige arbejdsdag i den nye periode, blev en ganske særlig oplevelse. For første gang havde Kongeparret inviteret alle landets borgmestre og regionsrådsformænd til nytårskur i Christians VIII’s Palæ på Amalienborg, så kjolesættet var fundet frem og borgmesterkæden pudset.
Det var en rigtig god oplevelse og en anerkendelse af de mange folkevalgte i hele landet. Jeg fik en god snak med Kongen om Royal Run i Ribe i foråret, som jo var et fantastisk arrangement - og fik fortalt historien om, hvordan jeg måtte kæmpe mig gennem folkemængden i Ribe for at nå frem til startstregen - hvor jeg blev reddet af vikingerne, som også skulle samme vej for at starte løbet. Så da de kom gennem gågaden, sprang jeg ind i slipstrømmen og nåede lige akkurat frem inden Kongen kom.
Kongen vil gerne lave noget større ved Royal Run i forbindelse med hans næste runde fødselsdag i 2028, så jeg har foreslået ham, at føre løbet tilbage til hvor det startede i 2018, hvor Esbjerg jo var en af startbyerne på den allerførste tur 🏃♂️🙂 Det kunne være stort at få det arrangement til kommunen endnu engang.
Borgmestrene fra de sydvestjyske kommuner fik taget et fælles billede på trappen i KL-huset - så nu fik vi også lige mødt hinanden i samlet flok og snakket om det kommende samarbejde.
Borgmesterkæden og skoene er pudsede, kjolesættet og skjorten er strøget, og jeg er også selv helt klar.
Kongeparret har, som noget nyt, inviteret alle landets borgmestre og regionsrådsformænd til nytårskur på Amalienborg i morgen mandag kl 10. Et flot tiltag og en anerkendelse af de folkevalgte i hele landet.
Og alle er opfordret til, at tage borgmesterkæderne på - så det bliver et flot syn med så mange velklædte borgmestre med kæde om halsen🙂
2025 synger på sidste vers, og jeg vil her lige samle lidt billeder fra “årets der gik” og sætte lidt ord på, som en nytårshilsen.
Den ubetinget største event i år, har været Royal Run i Ribe - en folkefest hvor Ribe viste sig frem fra den allerbedste side, med et flot gadeløb, hvor både deltagere, tilskuere og ikke mindst TV-seere, fik en god oplevelse. Jeg håber at vi kan komme i betragtning til Royal Run igen - og gerne i 2028, hvor HM Kongen fylder 60 år og Royal Run har 10 års jubilæum. Det kunne være fantastisk at komme tilbage til der, hvor det hele startede i 2018 (bl.a Esbjerg), hvilket jeg også skrev til Kongehuset og foreslog som opfølgning på årets løb.
I Esbjerg fik vi åbnet den nye flotte scene i Byparken - og inden længe følger en flot legeplads samme sted - takket være store donationer fra Hoffmann-fonden og Lauritzen Fonden. Vi fik afviklet Tall Ships Races med tusindvis af glade gæster - en folkefest der vender tilbage i 2029.
På erhvervssiden fik vi i år den bedste placering i DIs erhvervsklima-undersøgelse med en flot 6. plads. Aktiviterne buldrer forsat frem omkring Esbjerg Havn - og vi fik endeligt statslig involvering til en særtransportrute. Vi spiller fortsat en helt central rolle i den grønne omstilling med både installation af havvind, etablering af en CO2-terminal og inden længe forhåbentlig også produktion af grøn brint.
Vi fik indviet Fremtidens Fjernvarme, hvor verdens største havvandsvarmepumpe i hele 2025 har leveret grøn og billig fjernvarme - et projekt som har fået lidt kritik undervejs, men som nu sætter standarden i branchen og som andre kopiere ideerne fra. Og priserne… ja de er allerede nu nedsat i forhold til den dyre kulvarme for et par år siden, og når vi er færdige med at betale til nedbrydningen af Esbjergværket bliver det endnu billigere.
I Ribe blev udvidelsen af svømmebadet taget i brug - et projekt som har været flere år undervejs, men som nu giver wellness-muligheder i Ribe.
I Bramming tog Baggårdsfestivallen endnu et niveau op, og samlede byens borgere under åben himmel til god musik og hygge. Sidst på året kunne vi så breake, at Microsoft har tænkt sig at bygge et stort datacenter ved Bramming, som vil skabe arbejdspladser og følgeerhverv - det glæder mig, at strategien bærer frugt.
Vi blev også tildelt en af de statslige industriparker, da området ved Korskro Vest blev udpeget dertil. Et fremsynet byråd har planlagt og opkøbt området, og nu er det næsten klar til at blive udbudt til salg.
2025 blev også året hvor den udsolgte Grøn Koncert i Esbjerg måtte afbrydes pga voldsomme regnmængder - det var en våd oplevelse for mange - og desværre nok tilstande vi skal vænne os til oftere…
Der har været mange andre begivenheder, som kunne fortjene en omtale - men jeg vil runde af med at nævne, at vi fik kåret årets ildsjæl - Flemmimg Storgaard fra Tjæreborg, ligesom vi også fik indviet Portalen i Gørding, som også er skabt af lokale ildsjæle. Dem har vi heldigvis mange af her i kommunen- så mange tak for det🙏
Gennem året er de lokale sportshold blevet fulgt tæt - og jeg har blot inkluderet et enkelt billede, fra da EfB spillede hjemmekamp foran 13.000 tilskuere mod FC København her i december. Der kunne man for alvor mærke den store opbakning og historien bag EfB.
Året har også budt på en del ture til København - dels for at pleje kommunens interesser i KL, men jo også til diverse møder med ministre og folketingsmedlemmer på Christiansborg.
Efteråret stod i kommunalvalgets tegn, og efter en lang valgkamp og en lang valgnat, kunne jeg glad fortælle, at der var opbakning både var vælgere og politiske kolleger, til at jeg kunne fortsætte i borgmesterrollen i de næste fire år. Jeg vil ydmygt gå til opgaven, og forsøge at samle byrådet om udviklingen i Esbjerg Kommune.
På den private front blev det også et år med mærkedage, da jeg rundede de 50 år i foråret og Marcus fik studenterhuen på i sommers. Han holder sabbatår nu og arbejder på livet løs, mens Kristian er rykket hjem til Esbjerg for at læse HA på SDU.
Og med det vil jeg runde af her, og ønske alle et rigtig godt nytår🍾🙂
Så står julen for alvor for døren, og efter en travl tid glæder mig til at kunne sætte tempoet ned i nogle dage og fejre julen med de nærmeste❤️
I folkeskolerne i Esbjerg Kommune har juleferien også ladet vente på sig, og det er faktisk først nu, at børnene kan holde ferie. Det er der flere børn og voksne, som har undret sig over - og således også Dicte fra Tjæreborg Skole, som har skrevet et brev til “Bomesteren”🙂
Som hun skriver har hun jo ikke bedt om en længere sommerferie…
Planlægningen her har ikke været optimal, og det havde helt klart have været bedre at starte et par dage før i august måned og kunne have holdt juleferie i fredags i stedet. Men da vi politisk blev gjort opmærksom på dette, var det for sent at ændre, og derfor blev det som det var udmeldt i ferieplanen for et par år siden.
Jeg har lavet en lille video og sendt retur til Dicte, hvor jeg takkede for brevet og lovede hende, at vi fremover vil forsøge at sikre, at juleferien starter før den 23/12…
Nu er juleferien i hvert fald kommet til skolebørnene og sikkert også til mange andre - så jeg vil runde af med, at ønske alle en rigtig glædelig jul🎄
Årets sidste bestyrelsesmøde i Kl - Kommunernes Landsforening er afholdt i dag, med vigtige emner for det kommunale Danmark.
Det er i høj grad herfra der er samspil med regering og ministerier om ny lovgivning, nye opgaver til kommunerne - og ikke mindst økonomien - så på trods af at vi ikke altid er tilfredse med rammebetingelserne for kommunerne, er det trods alt bedre at sidde med ved bordet og påvirke tingene i en bedre retning, end at stå udenfor og råbe op. Derfor går bestyrelsen altid konstruktivt ind i drøftelser om de kommunale vilkår.
Bestyrelsesperioden fortsætter indtil marts måned, hvor KL har generalforsamling, og en ny bestyrelse vælges for de kommende fire år.
Venstre vil være borgernes garant for at skattekronerne
bruges bedst muligt. Det betyder at vi hele tiden vil se på, om der er nogle
opgaver, som kommunen kan løse anderledes eller mere effektivt. Vi vil arbejde
for at borgerens møde med kommunen er så smidigt og ubureaukratisk som muligt.
Vi vil være kendte for at den kommunale service…